Sterilisation af hund

Ved sterilisation af en hund forstår man fjernelse af æggestokke og livmoder således, at tæven ikke længere kommer i løbetid og naturligvis heller ikke kan få hvalpe.

Desuden kan sterilisation være med til at nedbringe eller helt fjerne risikoen for visse sygdomme. I det følgende er der information om fordele og ulemper ved sterilisation. For at læse mere om selve det, at hunden skal opereres læs her.

Fordele ved sterilisation
Der er flere fordele forbundet med at neutralisere tævehunden ved sterilisation. Den mest nærliggende er selvfølgelig, at man ikke risikere at få uønskede hvalpe, og at den tilstand man kalder falsk drægtighed eller pseudograviditet (som betyder at tæven bliver mere eller mindre kuldret, og tror den har eller skal have hvalpe) ikke optræder. Det er dog også en signifikant fordel ved at det minimere, næsten fjerne, risikoen for udvikling af kræft i mælkekirtlerne og helt fjerner risikoen for livmoderbetændelse som er betydelige sygdomme som jævnligt optræder hos den ældre tævehund.

Ulemper ved sterilisation
Den primære ulempe er at din hund skal gennemgå en operation i fuld narkose, men en ung og rask hund har fine forudsætninger for at klare operationen og kommer sig hurtigere end en ældre syg hund, man bliver nødt til at operere for f.eks. livmoderbetændelse. Som decideret bivirkninger skal nævnes at stofskiftet i de fleste steriliserede tæver får et ændret stofskifte. Dvs. de er i risiko for at blive overvægtige. Det er dog en bivirkning, der er relativt let at forebygge med restriktiv fodring og masser af motion. En lille gruppe steriliserede tæver vil med tiden blive lidt inkontinente men dette kan som regel behandles fint med medicin. Endelig kan nogle langhårede race opleve der sker en ændring i pelsen, til det lidt mere fine og ”uglede” hår.

Hvornår skal man sterilisere?
Det bedste tidspunkt at foretage sterilisationen er midt i mellem to løbetider. På det tidspunkt er blodkarrene, der forsyner livmoderen små og risikoen for komplikationer mindst. Rent aldersmæssigt er det sådan, at den største gevinst i forhold til udvikling af kræft fås ved at sterilisere hunden tidligt, altså senest inden anden løbetid. Risikoen for livmoderbetændelse forsvinder naturligvis, Vaccination i flg. med neutralisation uanset hvilken alder tæven har ved sterilisation.
Læs mere om operation her